Stamfamilien

Stamfamilien Krickhahn ankommer til Danmark i marts 1945, og består af Karl, Hedvig og deres 3 børn Horst, Irmgard og Günther


Efter ophold i flygtningelejr i Vejle og senere i Hald Ege, bosætter familien sig i Viborg

Yngste søn Günther dør 12. august 1945 i lejren i Vejle af koldbrand, da flygtninge ikke fik medicin.

Familien Krickhahn's entré i Danmark startede under 2.den Verdenskrig i 1945, hvor stamforældrene Karl og hans kone Hedvig ankommer hver for sig. Hedvig som flygtning fra Pr.Stargard i Polen i forbindelse med operation Hannibal fra havnebyen Leba med deres 3 børn - Horst, Irmgard og Günther.

Karl ankommer tidligere til Danmark som udstationeret tvungen tysk soldat til et værkstedskompani ved Horsens/Skanderborg.


Familien genfinder hinanden i Røde Kors flygtningelejren i Vejle.

Karl får efter befrielsen, af de Danske myndigheder, lov til at blive i Danmark på grund af sin og familiens Polske oprindelse, og at hans familie allerede befandt sig i Danmark.


Deres yngste barn Günther dør 4 år gammel i flygtningelejren i Vejle.

Karl og Hedvig med børn kommer til flygtningelejren i Hald Ege ved Viborg i 1946, og forbliver resten af deres liv bosiddende i Viborg. Først i Vesterbrogade og senere i Sct. Ibsgade.

Gift i Pogutken i Polen

20-10-1933

Karl August Adolf Krickhahn

født 27-08-1908 i Lubichovo - Polen

død 30-12-2007 i Viborg

99 år gammel

Begge er begravet

på Viborg kirkegård

Hedvig Renate Krickhahn (født Drews)

født 15-07-1908 i MallSchütz - Polen

død 20-04-1997 i Viborg

88 år gammel

Hedvig og Karl's børn

Horst Karl Krickhahn

født 26-10-1934 i Pr.Stargard - Polen

død 10-11-1981 i Aalborg

47 år gammel

Irmgard Christel Krickhahn

født 21-12-1935 i Pr.Stargard - Polen

Død 25-08-2023 i Asnæs - Danmark

87 år gammel

Günther Krickhahn

født 22-10-1940 i Pr.Stargard - Polen

død 12-08-1945 i Vejle

4 år gammel

Krickhahn børnene i Pr.Stargard

Familien Krickhahn i Hald Ege ved Viborg - Konfirmation

Faktisk ankommer der en Krickhahn mere

til Danmark i 1945

Karl's far Carl 'August' Krickhahn ender også sin flugt fra Lubichovo i Danmark, før han i 1946 opsøger resten af

familien i Tyskland. Her er hans historie, som han fortæller den i breve fra 1954 og 1957.

Lubichovo i Freistat Danzig i Polen er familien Krickhahn's hovedstad. Det er en lille by tæt ved Pr.Stargard (idag Starogard) samt Danzig (idag Gdansk)


August måtte se sine 3 sønner Karl, Heinz og Paul alle blive tvunget som tysk soldat efter Hitlers invadering af Polen i 1939.

Heinz omkommer i Rom. Paul omkommer i Budapest - Begge i 1944.

Han får besked med brev fra ældste søn Karl at han er endt i et tysk værkstedskompagni i Horsens/Skanderborg i Danmark.


Russerne nærmer sig Danzig (Gdansk området). August kan høre deres kanoner, og sender sin kone Helene med den voksne datter Luise og hendes 3 børn, der også bor i Lubichovo, med et transport tog den 03-02-1945 mod vest. De kommer først til Karthans og bliver indkvarteret ved private.

14 dage senere får de lov til at komme med et tog, der ender i Bevense, Tyskland. De var bare så heldige ikke at blive bombet af fly både fra de allierede og Russerne. Fra Bevense videre til fods til Jastorf ca 4 km væk. Her bliver de indkvarteret af nogle tyske landmænd.


August valgte at være den sidste Krickhahn i Lubichovo. Men da russerne skød direkte i gaderne i Lubichovo, valgte han at starte sin egen flugt fra Lubichovo sammen med 2 andre den 21-02-1945. Han glemte desværre at tage sin familie adressebog med på flugten.

Det lykkedes de 3 at finde en bil og kørte i retning mod Danzig, og efter 19 dagens ophold i Zoppot kom August med et skib mod København.

Han var også heldig at blive en del af operation 'Hannibal' der reddede mere end 2 millioner mennesker på flugt fra Østersø området.


August oplevede det samme som sin svigerdatter Hedvig. Han blev i København sat på et tog, der kørte igennem hele landet. Han endte i en flygtninge lejr ved Sæby/Frederikshavn. Han fik kontakt med sin ældste søn Karl der også var i Danmark. August besøger Karl og hans familie efter befrielsen i flygtningelejren i Vejle.


I december 1946 drager August mod Tyskland for at genforenes med sin kone Helene og flere familiemedlemmer i Jastorf tæt ved Bevense.


Her boede Helene og August indtil deres død i 1957/1968, og er begravet i Bevense, Tyskland.

Den danske familiegren af ældste søn Karl Krickhahn, besøgte dem flere gange med deres børn Horst og Irmgard.

Horst og Irmgard var faktisk på tur i tyskland med motorcyckel i 1957. På vejen hjem fra Tyskland dør Helene, og hun siger i sin afsked til August

'Jeg ser dem igen i Himlen'


Carl 'August' Krickhahn's søskende


Søster - Paula - døde i Danzig (Gdansk) julen 1945 af hungersnød. Hun havde en datter der overlevede med nød og næppe - Gertrud (senere gift Lüdke) boende i Prenzlau, Uckermark.


Bror - Adolf - sidst kendte adresse - Aue bei Zeitz - De mistede kontakten da hans kone ikke ville det. Hun troede at familien bare var ude på at få del i deres penge, fordi de var flygtninge. Dermed ukendt skæbne.


Bror - Robert Krickhahn - Der fortælles i familien en historie om en bror, der muligvis emigrerede til Nordamerika, måske allerede mellem 1910-1935 - Vi har ingen dokumentation. Men det kan være Robert.


En anden vinkel kan være at han faktisk døde under 1.ste Verdenskrig.

Der er fundet en dokumentation på listen over falde i krigen - En Robert Krickhahn født 15-03-1872 i Lubichovo, Pr.Stargard. Død af sygdom ca 1915.


August skriver i brevet fra 1954, at han hele livet har søgt efter informationer om Robert. Han benyttede bl.a. også eftersøgnings-metoden ved at indskrive annoncer i avisen 'Westpreussen' og efterlyse familiemedlemmer. Det gav held til andre bekendte fra Lubichovo området.


Beretningen er skrevet ud fra August's breve fra 20-11-1954 og fra 12-11-1957

samt arkiv søgninger på Robert Krickhahn